0  vare(r)  -  Vis kurv
0,00
Vis kurv
I alt    0,00 Kr.


Vælg størrelsen på prismærket:
  
      26x12 mm             26x16 mm           32x19 mm           29x28 mm          18x16 mm
 

     
    22x12 mm           21,6x12 mm         23,1x16,2 mm        Med dit tryk

Prismærker til alle behov

Når du er på udkig efter prismærker til dine prispistoler, er det vigtigt med den helt rigtige størrelse, der passer til lige præcis din type prispistoler. Hos os finder du derudover fire forskellige slags klæbertyper, der kan være både aftagelige, permanente, froststærke og vandopløselige. 

Hvor stort et prismærke bør jeg vælge?

Når du vælger prismærker, er størrelsen på dem en af de vigtigste ting, du bør overveje. De fleste prispistoler benytter nemlig kun én størrelse af prismærker, og du bør derfor først og fremmest undersøge hvilken størrelse, din prispistol benytter. Når vi angiver størrelsen på et prismærke, nævner vi altid længden først og højden derefter. Et mærke kan have meget varierende størrelser alt efter pistoltypen og størrelsen af de påtrykte bogstaver. Vi vil herunder opliste de forskellige typer af prispistoler i forhold til deres oftest benyttede mærkestørrelse:

  • 1 linjes pistoler: Denne type pistoler benytter oftest mærker i størrelsen 26x12 mm, da der i mange tilfælde ikke er behov for mere ved påtrykning af 1 linje. 
  • 2 linjes pistoler: Pistoler med 2 linjer kan benytte meget varierende størrelser af mærker - alt lige fra 26x16 til 29x28 og 18x16 mm. 
  • Budskabspistoler: I denne kategori vil du primært finde pistoler, der benytter en af to typer af mærker - 26x16 og 29x28 mm. 

Har du spørgsmål til prispistoler og prismærker, er du altid velkommen til at ringe til os. Vi er altid klar til at svare på de spørgsmål, du måtte have. 

Hvilken type prismærke passer bedst til mine behov? 

Har du allerede en idé om hvilken størrelse etiket, du skal bruge, kan der stadig være andre ting, du bør være opmærksom på. En af dem er hvilken klæbning, prismærket skal have. De forskellige slags klæbninger egner sig til forskellige situationer inden for eksempelvis opbevaring, salg og andre omstændigheder. Vi vil herunder opliste de forskellige typer klæbning i forhold til eventuelle fordele og ulemper:

Permanent klæber
Denne slags klæber er en almindelig type, som sidder fast og er svær at fjerne fra det emne, den er påtrykt. Fordelen er her, at du ikke skal bekymre dig om, at den falder af eller på anden måde bliver fjernet, eksempelvis af en kunde. En af ulemperne kan være, at du ikke vil kunne fjerne sporene efter et mærke, når først du allerede har påtrykt det. Her vil en af dine eneste muligheder være at sætte et nyt mærke på eller på anden vis dække det forkert påtrykte mærke. Fjerner du mærket ved håndkraft, kan der efterlades tydelige spor efter mærket på emnet.

Aftagelig klæber
En aftagelig type af klæber bruges til netop at sikre, at mærket ikke i samme grad efterlader tydelige spor ved fjernelse. Hvis du derfor kan have risiko for en vis mængde fejltrykninger, bør du overveje en aftagelig type af klæber. Dog kan du risikere uhensigtsmæssig fjernelse af mærker. Det kan eksempelvis ske, hvis kunder eller andre har adgang til emnet med det påtrykte mærke.  

Frost
De forrige typer af klæber egner sig godt til tørre varer, men hvis du skal sætte etiketter på frosne eller våde varer, bør du overveje denne klæbertype. Nogle varer udsættes for vand på forskellige tidspunkter i eksempelvis kølerbokse, hvor der kan dannes kondensvand. De fleste klæbertyper kan sagtens modstå en smule vand, men er mærket helt vådt, bliver det lettere fjernet uhensigtsmæssigt. Skal du derfor sikre dig fuldstændigt, bør du overveje denne klæbertype til dine frostne eller våde emner. 

Vandopløselig
Denne type klæber er modsat frostklæber let at fjerne med væske. På denne måde egner vandopløselig klæber sig ligesom aftagelig klæber til situationer, hvor du har brug for at kunne fjerne mærket igen. En vandopløselig klæber vil i mange situationer være den nemmeste klæbertype at fjerne, og samtidig er der mindre risiko for, at den efterlader spor efter mærket på selve emnet. 

Findes der prismærker til min specifikke situation

Nogle typer af mærker er specielt lavet til forskellige situationer. Det gælder eksempelvis mærker med allerede påtrykte budskaber, som er lette at tage i brug i hverdagen. Eksempler kan være mærker med ordene “KORT DATO” eller “BEDST FØR” påtrykt. Vi har mange forskellige slags mærker med allerede påtrykte budskaber, og du kan endda få mærker med dit eget tryk. Her vil vi indgå i dialog med dig og vise dig et eksempel med korrektur ud fra dine ønsker, hvorefter du selv godkender mærket, inden vi trykker det.